Skip to content

En station i natten

En tur ud i mørket er altid spændende og hvis man kan lide de lidt længere eksponeringer og andre naturlige udfordringer, så er det samtidigt også sjovt – det synes jeg i hvert fald.

Jeg har i et stykke tid arbejdet lidt med en idé om at tage et bestemt fotografi af Hillerød station, fra en lidt anden vinkel end normalt.

Planen er relativ simpel – opstillet udstyret på den udvalgte lokation, montere mit ND-filter på min 70-200mm, vente på at solen står perfekt i forhold til placeringen og emnet som jeg fotograferer.

Tålmodighed er en dyd

Jeg må erkende at jeg hurtigt kan blive rastløs når det kommer til mine egne idéer, da jeg sidder og tripper på at komme afsted og realisere dem.

Jeg besluttede derfor at tage på en aftens tur og se nærmere på området og de muligheder der nu engang byder sig – kald det et testskud, en dårlig undskyldning for at komme afsted eller blot en ny idé som blomstrer videre på den originale.

Fordelen ved at tage ud på disse lokationer før det planlagte skud skal udføres, så giver det mig en ide om området, mulighederne og ikke mindst de udfordringer som kan opstå i min komposition (ex. togene kører hvilket giver lysspor, mennesker på perronen, lys fra alternative lyskilder os.v.).

Metadata

Vejrudsigt

Støvregn, overskyet med mørke skyer, en lettere sidevind med kraftige vindstød.

Kamera indstillinger

Canon 5D mark IV – 70-200mm (116mm), 13 sek, f/8, ISO 200. Fotograferet på stativ.

Posted in:Image

Show comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *