Jeg elsker at fotografere på alle tider af året, men der er en særlig tid, som jeg virkelig nyder at fotografere i og det er i de måneder hvor natten er rigtig mørk, hvor gaderne ligger øde hen, dvs. primært i de mørke vinter måneder.
Det at skulle anskue ens komposition, på baggrund af det sparesommelige lys der er til rådighed, herunder vurdere de tilgængelige lyskilder og måde de skal indgå i selve fotografiet.
Alene i mørket
At færdes på gaderne efter mørkets frembrud er ikke altid logisk og oftest, næste altid, sker det på egen hånd. Jeg nyder virkelig de ensomme stunder – der er en særlig ro over at fotografere om aftenen/natten og samtidigt kræver det en voldsom tålmodighed, da der er en vis form for ventetid pr. billede grundet eksponeringstiden.
Ventetiden bruges oftest til reflektion og samtigt et pusterum fra hverdagens mylder af lyde og informationer. I mørket er jeg alene, der er oftest stille og det er begrænset hvad man kan se!
De få mennesker, som jeg møder derude, er som regel folk der også søger ensomheden og på den måde holder man sig ofte på afstand fra hinanden.
At bruge sund fornuft og respekt
Jeg bliver ofte spurgt om, om jeg ikke er utryg ved at fotografere om natten? Jeg må erkende at jeg generelt ikke er nervøs for at bevæge mig rundt på egen hånd – det er nogle gange mere spændende end andre (særligt steder hvor ens egen gyserfilm får lov til at overtage fornuften og pludselig hører man lyde overalt), men jeg føler mig ikke utryg eller på anden vis bange.
Jeg har dog oplevet utryghed og følelsen af at være nervøs, når jeg fotografere i mørket. Jeg er har stødt på det nogle ganske få gange og det er kun sket i storbyer hvor jeg har bevæget mig ind i de mere “skumle” områder. Det er sket at jeg ganske enkelt har måtte evakuere mig fra et område relativt hurtigt, fordi jeg fornemmede at nogle mennesker havde en anden intention end den jeg havde…
At møde mennesker i mørket er for mange en grænseoverskridende ting. Vi er fra naturen programmeret til at finde sikkerhed og læ for natten, da vores syn ikke er bygget til at bevæge sig rundt i mørket, hvorfor vi som udgangspunkt reelt er på vagt overfor andre potentielle rovdyr, som ser bedre end os.
Det er altid med en portion sund fornuft jeg drager ud i mørket. Det at jeg slæber rundt på en kamerastativ og et kamera hængende om halsen, så er folk ikke i tvivl om mine intentioner, hvilket jo er positivt både for dem og undertegnede.
Derudover respekterer jeg at folk kan være utrygge dvs. at jeg hilser høfligt på dem der er nysgerrige og fornemmer jeg at folk blot gerne vil være i fred, så sørger jeg også for at holde høfligt afstand. Det handler om at bruge sin sunde fornuft og respektere omgivelserne.
Hillerød forsyning og nærområde
Jeg vil indrømme at jeg faktisk havde planlagt at lave en billedserie af ‘Genbrugsstation Hillerød’, hvor området er kunstigt oplyst. Udfordringen var dog noget større ved min ankomst sidst på aftenen, da lyset ganske enkelt ikke var tændt. Dette er desværre nogle af de forhold, som jeg ikke kan styre med denne type af fotografering.
Med andre ord, så var dette ikke længere en mulighed.
I stedet blev min nysgerrighed vakt ved nabobygningen ‘Hillerød Forsyning’ samt de omkringliggende veje og kryds. Det spændende ved disse områder er for mit vedkommende lyset, stemningen og symmetrien.
På trods af at jeg pludselig skulle improvisere, så var det faktisk en positiv overraskelse og indenfor relativ kort tid, så fandt jeg det, som jeg søger i en komposition indefor denne genre.
Teknikken bag disse billeder er udført med en Mavic 2 Pro. Selve eksponeringen er sket med 1/3 af et sekund, f/2.8 i burst mode (5 billeder).
