Et projekt, som jeg længe har gået og spekuleret på er at prøve kræfter med at lave en bog, som på en eller anden måde kunne opsummere det, som jeg har været en del af i samarbejde med kunder, familie, venner og samarbejdspartnere.

I starten gjorde jeg mig en masse tanker om hvad bogens indhold skulle være – skal det være et opslagsværk, fagbog, en rejse i fotografiets historie fortalt igennem mine egne billeder eller blot en simpel og ren præsentation… Lysten til at lave dem alle er bestemt til stede, men realistisk set, så er det at skrive en bog (faktisk er det lidt skærmmende) også nyt for mig hvilket betyder, at jeg enten kaster mig ud i det kæmpe store projekt til at starte med eller også lave en simpel version, hvor målet er indenfor en realistisk tidshorisont?!

Hvad ville du vælge? Jeg har valgt den sidste løsning og dermed også at holde mig til en simpel model – lære af denne erfaring og blive mere afklaret i forhold til hvad jeg gerne vil fortælle om!

100 Fotografier inklusiv lukkehastighed, blænde og ISO

Bogen “100 Fotografier” er sammensat af 100 forskellige fotografier, hvor du har mulighed for at afkode de enkelte fotografier kompositionsmæssigt samt læse de tekniske specifikationer om det enkelte billede herunder lukkehastighed, blænde og ISO-værdi.

Mit ønske og mål med denne bog er at inspirere dig til at fotografere det du gerne vil. Jeg har bevidst valgt at præsentere et bredt sortiment i denne bog, som gerne skulle indeholde de fleste genrer og dermed også et godt udgangspunkt for at gentage succesen.

E-bogen kan både læses og downloades til egen enhed dog skal du være opmærksom på, at selve filen fylder 127 MB. Opløsningen på billeder er i 150 dpi.

Rigtig god fornøjelse!

Indlægget Ny E-bog “100 fotografier” blev først udgivet på FALKENBERGTHOMSEN.

Det at skulle anskue ens komposition, på baggrund af det sparesommelige lys der er til rådighed, herunder vurdere de tilgængelige lyskilder og måde de skal indgå i selve fotografiet.

Alene i mørket

At færdes på gaderne efter mørkets frembrud er ikke altid logisk og oftest, næste altid, sker det på egen hånd. Jeg nyder virkelig de ensomme stunder – der er en særlig ro over at fotografere om aftenen/natten og samtidigt kræver det en voldsom tålmodighed, da der er en vis form for ventetid pr. billede grundet eksponeringstiden.

Ventetiden bruges oftest til reflektion og samtigt et pusterum fra hverdagens mylder af lyde og informationer. I mørket er jeg alene, der er oftest stille og det er begrænset hvad man kan se!

De få mennesker, som jeg møder derude, er som regel folk der også søger ensomheden og på den måde holder man sig ofte på afstand fra hinanden.

At bruge sund fornuft og respekt

Jeg bliver ofte spurgt om, om jeg ikke er utryg ved at fotografere om natten? Jeg må erkende at jeg generelt ikke er nervøs for at bevæge mig rundt på egen hånd – det er nogle gange mere spændende end andre (særligt steder hvor ens egen gyserfilm får lov til at overtage fornuften og pludselig hører man lyde overalt), men jeg føler mig ikke utryg eller på anden vis bange.

Jeg har dog oplevet utryghed og følelsen af at være nervøs, når jeg fotografere i mørket. Jeg er har stødt på det nogle ganske få gange og det er kun sket i storbyer hvor jeg har bevæget mig ind i de mere “skumle” områder. Det er sket at jeg ganske enkelt har måtte evakuere mig fra et område relativt hurtigt, fordi jeg fornemmede at nogle mennesker havde en anden intention end den jeg havde…

At møde mennesker i mørket er for mange en grænseoverskridende ting. Vi er fra naturen programmeret til at finde sikkerhed og læ for natten, da vores syn ikke er bygget til at bevæge sig rundt i mørket, hvorfor vi som udgangspunkt reelt er på vagt overfor andre potentielle rovdyr, som ser bedre end os.

Det er altid med en portion sund fornuft jeg drager ud i mørket. Det at jeg slæber rundt på en kamerastativ og et kamera hængende om halsen, så er folk ikke i tvivl om mine intentioner, hvilket jo er positivt både for dem og undertegnede.

Derudover respekterer jeg at folk kan være utrygge dvs. at jeg hilser høfligt på dem der er nysgerrige og fornemmer jeg at folk blot gerne vil være i fred, så sørger jeg også for at holde høfligt afstand. Det handler om at bruge sin sunde fornuft og respektere omgivelserne.

Hillerød forsyning og nærområde

Jeg vil indrømme at jeg faktisk havde planlagt at lave en billedserie af ‘Genbrugsstation Hillerød’, hvor området er kunstigt oplyst. Udfordringen var dog noget større ved min ankomst sidst på aftenen, da lyset ganske enkelt ikke var tændt. Dette er desværre nogle af de forhold, som jeg ikke kan styre med denne type af fotografering.

Med andre ord, så var dette ikke længere en mulighed.

I stedet blev min nysgerrighed vakt ved nabobygningen ‘Hillerød Forsyning’ samt de omkringliggende veje og kryds. Det spændende ved disse områder er for mit vedkommende lyset, stemningen og symmetrien.

På trods af at jeg pludselig skulle improvisere, så var det faktisk en positiv overraskelse og indenfor relativ kort tid, så fandt jeg det, som jeg søger i en komposition indefor denne genre.

Teknikken bag disse billeder er udført med en Mavic 2 Pro. Selve eksponeringen er sket med 1/3 af et sekund, f/2.8 i burst mode (5 billeder).

Indlægget Den mørke tid er startet – endelig er der dømt fineart! blev først udgivet på FALKENBERGTHOMSEN.

At indfange et øjeblik

For mig er det at fotografere og filme nøglen til netop at kunne dette – at kunne indfange et øjeblik for dernæst at kunne genbesøge det. At tildele det en værdi – en historie – som i sidste ende påvirker modtageren følsesmæssigt. Inklusiv mig selv.

Jeg brænder for at fotografere og filme

Jeg vil det her, jeg kan det her – jeg brænder for at fotografere og filme… at fortælle historier… jeg gør det!

Hvad gør du?

Indlægget jeg brænder for at fotografere og filme – at fortælle historier – jeg gør det! Hvad gør du? blev først udgivet på FALKENBERGTHOMSEN.

Filmen er nr. 2 film, som SponZ har fået udgivet, og denne film er målrettet deres Turbo hold.

Produktion af reklamefilm

At lave optagelser til en MTB reklamefilm er en mega fed udfordring, da både udstyr, teknik og ikke mindst ens færdigheder bliver sat på en prøve!

Hvor mange gange har du eksempelvis fløjet med drone inde i en tæt skov?! Hvor mange gange har du oplevet at en cykel skal bremse før det helt rigtige “sprøjt” af grus rammer ens objektiv eller hvor mange gange har du måske ligget i en grøftekant med mudder blot for at fange det helt rigtige øjeblik?!

Med et MTB hold som kører 20+ i gennemsnitsfart, så kræver det at ens fokus er præcis og evnen til at kunne forudse begivenhedernes, udvikling igennem kameraet, mens det udspiller sig.

På trods af muligheden for gentagelser, hvilket jeg bestemt også benyttede mig af, så er omgivelserne ikke taknemmelige at arbejde med… og dog… for det er en fornøjelse at arbejde med naturligt lys og i naturen!

En af de største udfordringer ved at lave optagelser i naturen og i særdeleshed inde i en tæt skov er, at du ikke selv styrer lyset herunder skarpt lys og skygger. Alt bevæger og på trods af planlægning, så sker der bare nogle helt naturlige forandringer konstant. Min personlige tilgang er at acceptere disse forhold og arbejde med dem – gøre dem en del af det udtryk filmen skal have.

Eksempelvis har jeg bevidst arbejdet med med lyse baggrunde for at skabe en kontrast til øvrigt indhold og samtidigt brugt dette bevidst i mine sceneskift.

En anden udfordring med at filme i naturen på denne tid af året er myg… Hvis du ikke allerede nu kan se scenariet for dig, så forestil dig at du står og filmer håndholdt – så stabilt som det nu kan lade sig gøre – og ved et tilfælde, så kan se ud af øjenkrogen, at der sidder et ukendt antal myg på dine hænder og nærmest samtidigt vælger at stikke dig!!!

Du kan ikke vifte dem væk for så kommer der rystelser, hvorfor du blot er nød til at fortsætte med opgaven, mens du forsøger at ignorer den igangværende ufrivillige blodtapning…

Se filmen og vurder selv resultatet

Den primære målgruppe for filmen er nye potentielle medlemmer, som deler den samme interesse og samtidigt være endnu mere seriøs omkring sporten. Filmen har til hensigt at skabe interesse for begge køn og aldersgruppen 16+.

Udstyr og tid

Et lidt nørde afsnit i forhold til fremstillingen af filmen. Optagelserne er sket over 2 omgange af ca. 3 timers varighed pr. gang samt en ekstra times droneoptagelser. Klipning m.m. er en længere proces og er gennemført i tæt samarbejde med SponZ.

Udgangspunktet for filmen er baseret på vores manus. Dette blev fastlagt før optagelserne påbegyndte og er opbygget på en relativ simpel måde. Jeg synes personligt om et simpelt manus, da jeg også har erfaret at der undervejs i processen er stor sandsynlighed for, at der vil ske ændringer undervejs. Eksempelvis så opstår der situationer som enten blot virker markant bedre eller det stik modsatte dvs. hvor det ikke er muligt at få en bestemt optagelse i hus da forholdene ganske enkelt ikke tillader det.

Mit valg af udstyr bliver altid valgt på forhånd inden jeg drager i felten. Jeg har i mit manus noteret hviket objektiv og kamera jeg vil benytte til de enkelte scener og dermed gøre det nemt for mig selv, når jeg står på lokationen.

Jeg havde til denne film valgt at benytte 3 kameraer:

• Cinema kamera – Canon C200 (16-35mm f\2.8 + 70-200mm f\4).
• Drone – DJI Mavic 2 Pro (ND-filter).
• Action cam – GoPro (brystmount + gorilla).

Jeg havde samtidigt fravalgt at benytte stativ til optagelserne, da jeg gerne ville udnytte det håndholdt udtryk og dermed bringe mere energi ind i filmen. Personligt synes jeg at det er lykkedes rigtig godt og havde jeg valgt at bruge et stativ, så ville resultatet blive markant anderledes og efter min mening kedeligt i sit udtryk!

At vælge stativ til eller fra er lidt efter ens temperament og måde at filme på. Jeg synes at det gør en stor forskel ved denne type optagelser dvs. hvor det er action og fart. I mit tilfælde vil jeg være mobil og have muligheden for at bevæge mig frit uafhængigt af udstyret. Der er eksempelvis flere scener, hvor jeg ganske enkelt vælger at løbe efter rytterne blot for at få det rette udtryk…

Det skal selvfølgelig nævnes, at GoPro kameraet var monteret på en lille gorillapod og at det oftest blev placeret ved specifikke positioner. Det er super effektivt på mange måder og samtidigt kan det monteres på rytteren og dermed får man et firstperson view fra hans/hendes side.,

Et andet eksempel på brugen af det er at “ofre” det ved hoppet i filmen, hvor man ser cyklen flyve henover.

Jeg var super heldig med vejret da det hold sig tørt under selve optagelserne, men dette betød i stedet at stierne var en stor støvbombe når cyklerne kom ræsende forbi. Dette betød helt konkret at jeg jævnligt var nød til at rengøre kameraet grundet støv fra cyklerne herunder i særdeleshed objektiverne.

Et godt eksempel på en situation hvor rengøringen var en nødvendighed er i forbindelse med udskridningen i svinget. Rytteren som kører i svinget vælger at bremse og dermed få alt gruset og jorden til at flyve direkte ind i hoved på mig og kameraet… Det siger sig selv at der er risiko for skader i sådanne situationer og dette skal man tage højde for!

Det hele lykkedes og det skyldes dels et fantastisk samarbejde med hele mandskabet og dels en god planlægning og en kæmpe indsats fra alle.

Tak til SponZ MTB klub og i særdeleshed til Turbo holdet og Rasmus Dahl Jensen.

Indlægget En reklamefilm – SponZ MTB Turbo hold blev først udgivet på FALKENBERGTHOMSEN.

Nogle gange er man nød til at ofre sig for at komme i mål med netop det råklip, som du har forestillet dig inden optagelserne starter…

Personligt går jeg gerne hele vejen for at løse en opgave, men dette er altid ud fra 2 kriterier: Jeg går aldrig på kompromis med min egen sikkerhed og har jeg ansvaret for flere personer, så gælder dette også dem. Respekten for omgivelserne, som jeg befinder mig i, ikke bliver brudt – om dette er naturen, mennesker eller kulturen.

I bund og grund handler det om sund fornuft, respektere omgivelserne og personerne, sørge for at arbejde indenfor de rammer der er tilstede og ellers tilpasse sig situationen som den nu engang udspiller sig.

Situationen på billedet er ganske lige til. Jeg havde planlagt en specifik optagelse, lokationen var fundet på forhånd og det eneste jeg skulle var at hoppe ned i grøften og placere mig i den rette vinkel og sige værs’go.

Hvornår er det så du ofrer dig?!

Dagen inden denne optagelse havde vejret givet en større mængde regn og kort fortalt, så betyder dette ganske enkelt at en grøft bliver fyldt med vand og mudder…

Ville du også lægge dig ned?

Indlægget Nogle gange er man nød til at ofre sig blev først udgivet på FALKENBERGTHOMSEN.

Hvad specielt er der så ved det?! En klub som SponZ er på samme vis, som alle andre organisationer, også ramt af COVID19 restriktionerne, selvom de udelukkende dyrker udendørs aktiviteter i høj fart og helt naturligt med en afstand til hinanden.

Da jeg blev spurgt om jeg ville hjælpe med at lave en film til dem, så var jeg ikke i tvivl om mit svar, da det ganske enkelt var en sjov og anderledes opgave, hvor kampen skulle vise sig at være mellem ildsjælen og begrænsningerne!

Et enkeltmands setup

Udover at optagelserne skete udenfor “normal” åbningstid, så var det et kæmpe plus, for mit vedkommende – på trods af at det var et enkeltmands setup – at der reelt var plads til at kunne eksperimentere undervejs med teknik og metoder.

Jeg kan kun anbefale andre til at bidrage og støtte deres lokale foreninger, uanset om det er i jeres egen interesse eller hobby. Det gør en forskel for foreningslivet og ikke mindst alle de involverede uanset om det er for ildsjælen, medlemmet eller de lokale mennesker i området.

SponZ MTB klub

Sponz MTB Klub er en mountainbike klub i Hillerød, Nordsjælland, hvor der skal være plads til alle med fokus på det sociale og sjove ved sporten. Alle er velkomne.

Du kan finde yderligere information om SponZ på deres hjemmeside http://www.sponzmtb.dk

Indlægget SponZ MTB Klub – reklamefilm blev først udgivet på FALKENBERGTHOMSEN.

Et projekt som jeg har haft i tankerne længe er at skabe et galleri med portrætbilleder af danske byer med udgangspunkt i: Hvad er det der gør dem til noget særligt og hvad er det, som udefrakommende, ikke ser ved første øjekast?

Projektet er dog omfattende og for at afprøve idéen, så har jeg valgt at tage udgangspunkt i mit lokale miljø – velkommen til Hillerød.

I Hillerød, hvor jeg er bosat i, er vi så privilegerede at have et historisk slot placeret midt i byen. Et ikon som alle gerne vil fotografere inklusiv undertegnede – det er både majestætisk, stort og smukt – og personligt synes jeg faktisk at det er et af de flotteste slotte vi har i Danmark!

Det er samtidigt også et svært byggeri at indfange på et billede, da man er nød til at gå på kompromis med omgivelserne og ikke mindst ens komposition. Et billede som jeg f.eks. drømmer om at tage er et top-down billede lige over slottet, men dette er en helt anden historie…

Hvorfor Hillerød – hvorfor ikke en anden by

Hvorfor Hillerød – Hvorfor ikke København?! Hvad med Allerød, Birkerød eller Hvidesande?! Alle byer er unikke og deres egne små særheder, kendetegn eller steder.

Det ville være et super spændende projekt at lave “portrætbilleder” af alle byer i Danmark, men det kræver tid og økonomi – der er 1450’ish byer i Danmark. Hillerød ligger i min baghave, hvorfor det har været muligt at realisere denne serie, men jeg vil bestemt ikke afvise at projektet vokser yderligere.

At fotografere en by

Alle byer har en historie og samtidigt har de alle et eller flere samlingssteder. Hillerød er ingen undtagelse og som allerede nævnt, så ville det ikke være realistisk at undlade eksempelvis Frederiksborg Slot, da det er et centralt monument og en del af byens identitet.

Hillerød har udover slottet også en masse andre kendte samlingspunkter herunder Posen, Torvet, Slotsarkaderne, biblioteket, sportsfaciliteter, hospitalet o.s.v.. Er man i tvivl om en bys varetegn og samlingspunkter, så er det jo blot at spørge de lokale eller byens lokalhistoriske museum.

Det er disse lokationer jeg har valgt at fokusere på. Steder som alle er knudepunkter eller på anden vis kendt historisk og hos borgerne. Der hvor hvor byens puls pumper.

Valg af udstyr til denne opgave

Jeg skal være helt ærlig og sige, at det ikke er nemt at ligge ens udstyr fra sig. Jeg har typisk en drone og et DSLR kamera med på mine ture, da jeg gerne vil have flere muligheder for at indfange mine billederne når jeg endelige står derude og er klar.

Jeg havde på forhånd, til denne serie af billeder, besluttet mig for kun at bruge en drone til alle optagelserne. Dette skyldes dels at jeg ville skabe nogle nye billeder af byen og dels for at få et andet perspektiv vist af området.

I forhold til valg af udstyr, så brugte jeg en DJI Mavic 2 Pro inkl. filtre og smart controller. Jeg laver sjældent optagelser på automatisk opsætning og i dette tilfælde havde jeg også valgt en manuel opsætningen af blænde, lukkehastighed og ISO-værdi.

Resultatet af optagelserne kan ses i nedenstående afsnit.

Fotoserie fra Hillerød

Indlægget At se byens tage er bare noget særligt – På tur i Hillerød med dronen blev først udgivet på FALKENBERGTHOMSEN.

Årsagen til at vi fremstiller både billeder og film skyldes dels at Rigshospitalet ikke ønsker at der render en hær af journalister rundt inde på hospitalet og producerer deres eget materialet med fare for, at de uhensigtsmæssigt smitter personalet og patienterne og dels for at sikre arbejdsro for medarbejderne til at udføre deres opgaver bedst muligt.

Jeg tænker at det giver god mening og samtidigt kan pressen hurtigere komme igang med at redigere deres indhold uden at skulle bruge tid på at lave de samme billeder.

Refleksion over det vi laver i hverdagen

Da jeg var færdig med opgaven, så kunne jeg ikke lade være med at reflektere over opgaven og ikke mindst indholdet på billederne. Dette betegnes nok bedst som en arbejdsskade, når man begynder at analysere ens præstation og ikke mindst resultatet af denne – jeg kalder det læring!

Dagen efter valgte jeg at skrive et indlæg på Linkedin, om denne oplevelse, samt et ønske om at folk lytter til myndighederne og ellers passer på hinanden. Vedhæftet i indlægget var billedet af intensivpladsen.
Indlægget har i skrivende stund haft lidt over 1120 visninger siden det blev publiceret. Selvfølgelig tænker jeg at det er fedt at blive set, men hensigten var bestemt ikke at blive set, men i stedet at blive hørt!

Vi har alle et ansvar for hinanden – det havde vi også før COVID19, men nogle gange er det den ene ting, som skaber forbindelsen, der gør den store forskel og i dette tilfælde var der altså hul igennem på Linkedin.

Selve opslaget kan du se på Linkedin via dette link: https://www.linkedin.com/posts/clatho_pressebilleder-rigshospitalet-covid19-activity-6649441100543119360-vH3S (linket åbner et nyt vindue).

At fremstille pressebilleder under intense forhold

Ved ankomst havde jeg reelt planlagt med en times forberedelse, hvor jeg skulle se lokationen, klargøre udstyret og ikke mindst indstille mit mindset i forhold til stemningen. Denne plan blev hurtigt ændret.

Ved ankomst til Riget blev vi taget imod af en meget travlt kommunikationskonsulent, som meddelte at der var meget travlt og at tidsplanen er skubbet med en time dvs. at vi skal i gang nu. Vi blev efterfølgende fulgt over i den nye fløj, præsenteret for de aktører der skulle være behjælpelige både i forhold til at guide os rundt og til at være statister. Sagt på en anden måde – vi var på fra starten!

Action

Jeg flåede mit udstyr ud og var tæt på at blive grebet af foto-panikken grundet situationen, da jeg med det samme kunne konstatere at lyset var elendigt og at 15-20 mennesker ganske enkelt var alt for mange mennesker på denne lokation samt at alt lignede en scene fra en katastrofefilm. I stedet for at stresse og pille med udstyr (det er typisk det man gør når man går i foto-panik, så kan man altid trykke på ens udstyr eller skrue på ens stativer), så valgte jeg ganske enkelt at trække vejret – få kontrol over situationen dvs. det jeg kunne kontrollere… mig selv og mit udstyr!

Samtidigt kunne jeg blot konstatere at min kollega piskede rundt med et videokamera på skulderen og filmede løs, mens en sygeplejerske fortalte om forholdene – det virkede som om at han havde aktiveret sin egen panik-knap og blot kørte på autopilot… det er så her, heldigvis, at erfaringen spiller ind.

Da jeg havde “indstillet” mig selv og atter fundet fokus, så gik jeg i gang med fotograferingen. Min plan for i første omgang at få fremstillet nogle fotografier med en bredere vinkel. Dette skyldes primærtdels at jeg gerne vil skabe nogle generelle fotografier, som indeholder rummet og dets indhold og samtidigt undgå for meget involvering af aktørerne i billedet.

Jeg prøver på bedste vis at være fluen på væggen og samtidigt skabe tillid til mig som fotograf hos aktørerne.

Dernæst begynder jeg at interagere med aktørerne dvs. at jeg udpeger en person, som jeg så følger efter, og langsomt begynder at dirigere i form af små sætninger som “Kan du lige gentage den bevælgelse?”, “Stå helt stille, tak!” eller blot noget så enkelt som “Kan du fortælle mig om dit arbejde? (mens de udfører deres handlinger)”.

Personligt gør jeg meget ud af at lytte og iagttage og samtidigt prøve at forudsige hændelserne eller blot personens placering. Dernæst sørger jeg også for at indstille mit kamera bedst muligt ud fra den enkelte situation – det ene øjeblik fotograferer jeg imod lyset (vinduerne) og i det næste øjeblik står jeg med lyset i ryggen. Jeg prøver at finde nogle faste indstillinger til de enkelte placeringer (primært baseret på lyset og indholdet i kompositionen) som gør at jeg hurtigt kan ændre indstillingerne på kameraet og få de skud jeg gerne vil have med hjem.

Hvad brugte jeg af udstyr

Udover selve kamerahuset (5D mark IV) så valgte jeg at arbejde med et zoom objektiv (24-105, f/4). Jeg havde andre objektiver med i tasken både i form af prime og andre zoomobjektiver, men dette objektiv er super effektivt og for mit vedkommende en ren arbejdshest, som giver en fleksibilitet på sådanne lokationer som denne. Derudover havde jeg monteret en paraply på et stativ, hvor jeg med mine speedlights oplyste de områder, som jeg havde behov for at fremhæve. Ved portrætbillederne af overlægen valgte jeg at bruge en softbox for at give ham lidt mere lys end resten af rummet. Derudover havde jeg til nogle enkelte billeder valgt at montere en flash på kameraet – flashen roterede jeg således, at den blev skudt af med retning imod en væg/loft og dermed skabe et lidt mere blødt lys – igen kun for at fremhæve personen/udstyret yderligere.

Reflektion – Havde jeg Brug for yderligere udstyr?

Havde jeg behov for yderligere udstyr?! Under de optimale forhold, som jeg havde håbet på i starten, så ville jeg gerne have haft en kontrol over lyset i rummet og dermed også muligheden for at skabe nogle studielignende forhold. Jeg var godt klar over at dette ikke var muligt, men som sagt, så ville det være den ideelle løsning for mit vedkommende. Jeg havde håbet på at jeg havde haft tid til at rekognoscere lokationen og foretaget nogle målinger inden vi startede. Ved at lave disse forberedelser inden selve fotograferingen, så kan jeg hurtigere skifte imellem scenerne da jeg ikke konstant skal kontrollere om tingene står korrekt undervejs og dermed fokusere 100% på kompositionen.

Resultatet kan ses i nedenstående – dette er et uddrag på 12 ud af 42 billeder i alt. Alle billederne kan ses via Region Hovedstadens hjemmeside på https://www.regionh.dk/presse-og-nyt/Pressefotos/Sider/Pressefotos-fra-coronapandemien.aspx (Åbner i et nyt vindue).

Indlægget Pressebilleder – COVID19 – til COVita intensivafdelingen på Rigshospitalet blev først udgivet på FALKENBERGTHOMSEN.

At være storyteller kræver at man kan bygge en historie op på en kommunikativ måde, som dels sikrer at seeren får de rigtige informationer på det rigtige tidspunkt og dels fastholder seeren på en sådan måde, at de vælger at følge med i jeres univers. At bygge med stil dækker derfor både selve konstruktionen, men i lige så høj grad også fortællingen!

Hvem er vi og hvad laver vi?

For at få en identitet, så er vi nød til at svare på 2 grundlæggende spørgsmål – hvem er vi? og hvad laver vi?

Ved at tage udgangspunkt i disse spørgsmål, så kan du allerede nu begynde at fortælle jeres historie enten i form af billeder, tekst og video. Fortællingen kan med fordel fortælles ved byggepladsen (ex. langs hegn, skilte m.m.). Ønsker du udvikle historien, så kræver det at I stiller jer selv et tredje spørgsmål – hvorfor laver vi det og hvem involverer dette?

Med dette spørgsmål åbner I op for et hav af muligheder i forhold til at formidle jeres historier, jeres resultater, jeres medarbejdere og ikke mindst jeres værdier. På den måde kan I både forebygge, men også afbøde i tilfælde af eksempelvis forsinkelser eller lignende på en positiv og konstruktiv måde.

Hvorfor nævne værdier?!

Værdier er noget som vi mennesker dels identificerer os med og dels har en stærk holdning til uanset om det er positivt eller negativt. At skabe værdi kræver ganske enkelt mere end blot en overskrift, et skilt udenfor med en arkitekttegning over byggeriet – at skabe værdi kræver kommunikation, resultater og vedholdehed. Eksempelvis nytter det ikke at sige at vi bygger en ny metroring når byggepladsen arbejder i døgndrift – alle naboer er generede og byggeriet risikerer at blive forsinket… hvad er det værdiskabende i denne udmelding? Byggeriet er først færdigt om flere år og inden da, så er samtlige naboer blevet til ens modstandere. Modstanderne eskalerer ofte konflikten og pludselig er modstanden ikke kun rebelsk, men også politisk…

Præmis, konflikt og perspektiv – storytelling

Prøv i stedet at adressere præmissen – kan vi skabe en fortælling som tydelige præsenterer præmissen for byggeriet. Hvilke konflikter/udfordringer står vi overfor og hvad er perspektivet i dette – what’s in it for me!

I alle projekter er det vigtigt at kommunikere om ens fremdrift og set fra min verden, så er kommunikationen også med til at fastholde engagement, ejerskab og ikke mindst opbakning til ens projekt. Det er derfor med stor undren, at man som byggeherrer. entreprenør eller ejer af en byggeplads ikke som udgangspunkt prioriterer ens kommunikation væsentligt mere. Med en unik mulighed for at koble byggeriet sammen med storytelling giver det en mulighed for dels, at dyrke ens image, værdier og ikke mindst omtale. Samtidigt giver det også en mulighed for at omverdenen kan følge med i processen inklusiv nye sponsorer, partnerskaber og fremtidige opgavestillere m.m..

Det handler om at se muligheder og samtidigt kommunikere om ens fremdrift, værdier og brand! Dette kan enten ske i form af selvstændige billeder, som vi i dette eksempel, tekst og billede og film.

Fotografierne i dette eksempel er fra byggegrunden “Frederiksbro” i Hillerød. Totalleverandøren er Pihl konsortiet og bygherrer er M. Goldschmidt Ejendomme. Endvidere er der et enkelt fotografi fra byggegrunden på Carlsbergvej, i Hillerød, som udføres af JN Construction samt et fotografi fra Kronprinsesse Marys Bro hvor materiel/udstyr fortsat står til offentlig skue.

Fælles for dem alle er, at de ikke har valgt at formidle deres historie via byggepladsen på eksempelvis afspæringer og indhegninger. Det samme er gældende på de digitale platforme (SoMe, hjemmesider og medier).

Indlægget At bygge handler ikke kun om at skabe konstruktioner – der skal også bygges bro til interessenter og sponsorer blev først udgivet på FALKENBERGTHOMSEN.

Planen var relativ simpel – flyv op, fotografer og land igen…

Desværre er dette en noget forsimplet udgave af hvad der reelt sker. At fotografere med en længere eksponering mens man hænger i luften, er med stor sandsynlighed også ensbetydende med, at billedet bliver sløret på grund af bevægelser i dronen. Den mindste vind eller korrigering af dronens placering kan reelt ødelægge fotografiet – dette sker desværre ofte, hvorfor det også kræver en større tålmodighed end som så.

Udfordringen med dette billede blev dog forøget en smule, da selve kompositionen, som jeg havde forestillet mig det, skulle justeres mens jeg var i luften. Pludselig var der en p-plads, som fyldte mere i billedet end først antaget, og som reelt førte ens blikfang med sig på en anden måde, end jeg havde forudset inden flyvningen. Jeg valgte derfor at ændre min komposition en lille smule og dermed også lave en anden tråd rundt i billede.

Selve kompositionen forblev som planlagt dvs. samme forgrund, midte og baggrund.

• Metadata: DJI Mavic 2 Pro – 10,26mm (28mm), 1/4 sek, f/2.8, ISO 2500.

Bonus materiale

Indlægget Et sportsmekka i et andet perspektiv – drone fotografering i mørke blev først udgivet på FALKENBERGTHOMSEN.